Både beachvolleyball og volleyball er den perfekte ramme til at ryste folk sammen. Som ingen anden sport kalder volleyball på fællesskab, team spirit og viljen til at kæmpe - også for hinanden!
Vi spiller efter det nye ”bizz-volley” koncept, hvor man spiller med fire spillere på banen og hvor reglerne tilpasses spillernes niveau. Dette har vist sig at være en rigtig stor succes, specielt hvor spillere med varierende niveau er på samme bane.
I Lyngby Volley har vi årelang erfaring indenfor både beachvolley og indendørsvolley på alle niveauer lige fra bredde til top elite, og vi har en lang række spillere som har været helt til tops både i Danmark og internationalt. Disse kompetencer kombineret med vores erfaring indenfor Firmavolley, gør os i stand til at arrangere en hyggelig og sjov dag eller aften med volleyball.
Hvis du er interesseret eller blot har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Arjen Prins, arjenprins@hotmail.com, 29 69 06 38 eller Mikkel Eriksen mer@lsb.dk, 20 70 88 38.